Ny komplet får inventar setup til norsk kunde

Ny komplet får inventar setup til norsk kunde

Jyden Bur har for nylig leveret en komplet staldinventar løsning til den norske kunde, Helene og Erlend Ånestad i Varhaug. Projektet er gennemført i samarbejde med Fjøssystemer Vest, som har fungeret som forhandler og projektleder på projektet.


Robust og effektivt staldinventar

Blandt de leverede produkter er vores lammesikre fronter, som forhindrer lammene i at springe ud på foderbrættet og forurene området. Systemet fungerer på samme måde som ved kvæg: Fårene vipper en bøjle til side for at æde, og når de trækker hovedet tilbage, lukker lågen automatisk, hvilket effektivt forhindrer lammene i at slippe igennem.

Derudover har vi leveret låger og mellemgitre til opdeling af dyrene i stalden. Disse sikrer en nem og effektiv håndtering af fårene, hvilket gør det lettere for Helene og Erlend Ånestad at organisere og administrere deres stald i dagligdagen.


 


Erfaring og kvalitet


Med over 16 års erfaring i produktion og levering af kvalitets inventar til fårestalde har vi gennemført mange lignende projekter. Vores løsninger er designet til at skabe et optimalt miljø for fårene samt en mere effektiv arbejdsdag for landmanden.

Udover de lammesikre fronter, låger og mellemgitre, som er leveret til dette projekt, kan vi også fremstille IPE-stålbjælker til gulvkonstruktioner samt skillevægge i både jern og plastik efter kundens behov. I dette projekt har Fjøssystemer Vest leveret plastikgulvet, som er det mest anvendte gulv i norske fårestalde.

For at sikre en skræddersyet og optimal indretning tilbyder vi desuden 3D-tegninger af stalden, så vores kunder får den bedste løsning til deres besætning.



Tillykke til Helene og Erlend Ånestad


Jyden Bur ønsker Helene og Erlend Ånestad stort tillykke med deres nye fårestald og takker for tilliden. Vi ser frem til at fortsætte med at levere gode og holdbare løsninger til fåreholdere i hele Norden.

Læs mere om vores løsninger til får her: Inventar løsninger til får 

Tilbage til blog